Fra Fredensborg Kommune – Klimatilpasning
Ny film om Klimatilpasning Kokkedal
Kære boligforeninger, almene boligselskaber, grundejerforeninger, ejerforeninger og andelsboligforeninger i Kokkedal.
Danmarks største klimatilpasningsprojekt er på vej i Kokkedal. En gang efter sommerferien 2013 har vi første spadestik på projektet,
der skal kombinere klimasikring af Usserød Å med byudvikling og etablering af attraktive sociale mødesteder i det store almene boligområde
ved Egedalsvænge, Byengen, Nordengen, Skovengen og Engen.
Det er et projekt, som skal være med til at skabe en ny positiv identitet for hele byen med udgangspunkt i vandet.
Men allerede nu kan jeres beboere og medlemmer få et dybere indblik i projektet og dets værdi for hele Kokkedal.
Det sker i en ny film om tilblivelsen af Klimatilpasning Kokkedal. Filmen er produceret af Realdania og Landbyggefonden i samarbejde
med Fredensborg Kommune og kan nu ses på www.klimatilpasningkokkedal.dk og på Youtube.